Master Theses

Genfortryllelse i den digitale tidsalder

[DANISH]
Theis Vallø Madsen
Digital Aesthetics Research Center, Aarhus, 2011.
ISBN 87-91810-19-1
Download

I den digitale tidsalder bliver uhyre mængder af information, billeder og musik noget nær frit tilgængelige, uendeligt reproducérbare og frigjort fra sit ”her” og ”nu”. I samme stund er der opstået en fornyet interesse for artefakter, der er stoflige, håndgribelige og u- eller anti-digitale, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en ny vinylplade- og polaroidbillede-interesse. Denne undersøgelse går tilbage til begyndelsen af oplysningstiden, op igennem det 20. århundrede og frem til vores digitale kultur for at beskrive baggrunden og forestillingerne bag denne form for “analog æstetik”.

Interfacekulturens digitale infektioner – Computervirus’ æstetik og kultur

[DANISH]
Jacob Nielsen
Digital Aesthetics Research Center, Aarhus, 2009.
ISBN 87-91810-11-6
Download

Specialet undersøger fænomenet computervirus i forhold til centrale træk i computerens og interfacets udvikling. Der peges på hvordan specielt 1990′ernes viruskultur kan ses som en kritisk form for softwarekultur, der manifesterede sig i en eksperimenterende kodepraksis med sine egne æstetiske udtryksformer. Specialets endelige mål er at fremhæve det æstetiske slægtskab der findes mellem nyere digitale kunstpraksisser – i særdeleshed softwarekunsten – og den skitserede del af halvfemsernes viruskreation.

World of Warcraft som softwarehybrid – Sammensmeltningen af det funktionelle, det æstetiske og det sociale interface

[DANISH]
Mads Blichfeldt Sørensen
Digital Aesthetics Research Center, Aarhus, 2009.
ISBN 87-91810-12-4
Download

Specialet analyserer interfacet I World of Warcraft ud fra en forståelse af forholdet mellem spillet og spilleren (interaktions- og ludologiske forhold), spilleren og andre spillere (kommunikationsforhold) samt den samlede socialitets forhold til spillet(sociale og kulturelle forhold). Herigennem bliver det fremhævet, hvordan WoW som softwarehybrid altid er en kompleks blanding af spil og socialitet. Den enkelte begivenhed i WoW kan derfor oftest tolkes ud fra såvel ludologiske og sociale som eksempelvis økonomiske rammer. (f.eks. i forhold til kinesiske goldfarmers).

Det virker, og hvad så? – Interfacets betydning og spørgsmålet om overflade versus dybde eksemplificeret med en analyse af Google

[DANISH]
Peter Sejersen
Digital Aesthetics Research Center, Aarhus, 2009.
ISBN 87-91810-14-0
Download

Specialet undersøger interfacets rolle i forhold til vores omgang med computere og teknologi. Tesen er, at computere er maskiner, men at deres virkninger er reelle. Adgangen til computeren går gennem interfacet, og som specialets analyse af Google viser, kan interfacets domæne ikke afgrænses til hverken en teknisk eller funktionel sfære med brugervenlighed som omdrejningspunkt. Tværtimod åbner Google op for komplekse problematikker, som har stor indflydelse på vores moderne samfund – alt sammen gennem en ultra-simpel brugergrænseflade.

Computerspils ekspansion hinsidens ludologien

[DANISH]
Lasse Sandgaard Pallesen
Digital Aesthetics Research Center, Aarhus, 2009.
ISBN 87-91810-13-2
Download

Specialet udforsker, hvorvidt og hvordan en række nye computerspil har udviklet sig hinsides ludologien. Gennem en analyse af computerspillet Little Big Planet samt en inddragelse af en række andre nutidige computerspil argumenteres der for, at computerspil har udviklet sig til et komplekst kulturelt fænomen, der ikke – ligesom traditionelle spil – kan karakteriseres som autonome, lukkede systemer, der fordrer en aktivitet, som er grundlæggende uproduktiv, tryg og foregår i en magisk cirkel separat fra virkeligheden. For at indfange denne nye generation af computerspil må ludologiens teorier og begreber videreudvikles og tilføres nye begreber, hvilket specialet giver en række